Husorden og informationer
Her finder du generel info om brugen af Ballerup bibliotekerne
Husorden - april 2026
👧🧒 Velkommen på Ballerup Bibliotekerne
– en husorden for børn & voksne
Biblioteket er et sted, hvor vi alle skal kunne have det rart.
Derfor har vi nogle få, vigtige regler:
🤝 Vær sød og vis hensyn
- Tal venligt til andre.
- Brug høretelefoner, når du hører musik, ser film eller spiller
- Tal stille i telefon, så andre kan koncentrere sig – brug ikke højtaler
🪑 Pas på biblioteket
- Behandl bøger, spil, møbler og lokaler pænt.
- Hvis du flytter stole og borde – så husk at stille dem på plads igen.
- Ryd op efter dig selv, når du er færdig.
🍎 Mad og drikke
- Du må gerne spise på biblioteket, hvis du rydder helt op efter dig selv.
- Maden må ikke lugte eller svine.
- I Spor 3 må du ikke spise eller drikke. Spisning kan foregå i madpakkeområdet på 1. sal.
🚭 Rygning og rusmidler
- Du må ikke ryge, bruge e-cigaretter eller indtage nogen former for alkohol på biblioteket.
👨👩👧 Børn og voksne
- Du må gerne være på biblioteket uden voksne, hvis du kan passe på dig selv og følge reglerne.
- Hvis personalet vurderer, at du ikke kan følge reglerne på egen hånd, skal du være sammen med en voksen.
- I Spor 3 skal alle børn altid være sammen med en voksen.
🕊️ Når vi er mange sammen
- Biblioteket er både til leg, læring og ro – der skal være plads til alle.
- Du må ikke sove på biblioteket.
- Kom kun, hvis du har det godt og ikke smitter andre.
7. Særligt for selvbetjent åbningstid:
- Du må bruge biblioteket i den selvbetjente åbningstid, hvis du er over 18 år eller er sammen med en voksen, som har ansvar for dig.
- Du får adgang til biblioteket ved at bruge dit personlige sundhedskort og den kode, du får, når du melder dig ind på biblioteket. Du må ikke lukke andre ind.
- Vinduer og branddøre må ikke åbnes.
👋 Personalet hjælper
- Lyt altid til personalet og følg deres henstillinger – de er her for at hjælpe.
- Hvis personalet bliver bekymrede for et barn, vil de tale med barnets voksne.
Tak fordi du hjælper med at gøre biblioteket til et rart sted for alle 💚
Selvbetjent åbningstid
Er du over 18 år, kan du bruge biblioteket og kulturhusene i den selvbetjente åbningstid.
Det eneste, du skal gøre, er at scanne dit sundhedskort eller lånerkort i kortscanneren ved siden af døren og taste din pinkode, som du også bruger, når du låner materialer, så er du klar til at bruge biblioteket.
I den selvbetjente åbningstid er der ikke personale til stede til at yde hjælp og vejledning. Brugerne lukker sig selv ind og forestår selv lån, afleveringer og afhentning af bestilt materiale.
I den selvbetjente åbningstid gælder desuden
- Brug biblioteket ansvarligt, når du er her for at studere, fordybe dig eller låne materialer.
- Børn og unge under 18 år skal følges med en ansvarshavende person over 18 år for at benytte biblioteket.
- Du skal som voksen bruge dit sundhedskort for at få adgang. Luk ikke andre ind på dit kort.
Alle voksne skal være indmeldt som brugere af biblioteket. - Vinduer og branddøre må ikke åbnes.
Åbningstider
Find åbningstiderne for dit bibliotek her.
Trådløst netværk
Når du besøger biblioteket og kulturhusene har du mulighed for at koble dig på et åbent offentligt netværk. Du kan også låne laptops eller iPads (kun Ballerup Bibliotek).
Du kan bl.a. koble dig ind på alle de services biblioteket tilbyder - se under eBib. Det giver dog ikke adgang til de betaligsbelagte databaser, dem er der kun adgang til via de fast opstillede pc’er.
Wi-fi - Trådløst netværk
I netværksoversigten på din computer eller tablet skal du vælge: BAL-Internet
Biblioteket forbeholder sig retten til at lukke forbindelsen såfremt ulovlig brug og eller misbrug finder sted.
Hotspot er en åben Internetlinie UDEN firewall og virusbeskyttelse – så al færdsel på nettet er på eget ansvar.
Du opfordres derfor til at have personlig firewall og et opdateret antivirusprogram på din pc.
Forslag til indkøb af materiale
Hvis det materiale du gerne vil bestille ikke findes i vores system, kan det være fordi vi ikke har indkøbt det endnu.
Du kan altid sende os en mail på ballerup-bibliotek@balk.dk, hvis du har forslag til hvad vi skal købe. Husk altid at tjekke at materialet ikke findes på hjemmesiden.
Vi skal som minimum bruge din fødselsdag for at kunne reservere materialet til dig hvis det bliver indkøbt. Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik omkring opbevaring af dine personlige data.